Category Archives: Samfund

Ægtefæller til demente møder ligesindede over maden

Det kan være hårdt for dagligdagen i et ægteskab, hvis en af ægtefællerne bliver ramt af demens. Derfor har to frivillige taget initiativ til et arrangement, hvor demente og deres ægtefæller kan mødes over en middag.

Af Ann-Sofie Warnich, torsdag d. 19. april 2012

Inden middagen får de først mødte en velkomstdrink i dagligstuen. FOTO: Ann-Sofie Warnich

Det er tredje gang, at de to frivillige initiativtagere, Aase Jonassen og Gitte Kærgaard, inviterer til middagsselskab for ægtepar, som er ramt af demens. Denne gang på Holmegården i Ringkøbing.

De to arrangører forklarer, at der er efterspørgsel på arrangementet hver gang, men de har kun plads til seks par pr. middag, fordi store forsamlinger ikke er egnede for demente mennesker.

”I vores arbejde med pårørende til demente hører vi ofte, at den raske ægtefælle bliver ensom og nogle gange endda syg på grund af belastningen. Med middagsselskabet føler ægtefællerne sig mindre alene med sygdommen,” fortæller Aase Jonassen.

Mad og forståelse på menuen

Denne onsdag er der 5 tilmeldte par til middagsselskabet, der består af tre retter mad og en velkomstdrink. Et af de fremmødte par er Ingrid og Bent Håkonsen fra Ringkøbing, der er med for første gang.

”Det er godt at være sammen og møde andre i samme situation. Og så er det rart at se nogle nye hoveder og komme væk hjemmefra.”

Ingrid er også med i en gruppe for pårørende, og det er hendes oplevelse, at man kan bruge de andre ægtefæller til at dele erfaringer med.

Får hjælp af lokale

Gitte og Aase fik idéen ved den årlige demensdag i maj sidste år. Her så de en film om middagsselskabet, og hørte om andres erfaringer med at bringe ægtefællerne sammen over en middag. De så straks muligheden for at bringe ideen hjem til Vestjylland.

Middagsselskabet får støtte af Ringkøbing-Skjern Kommune, men får også hjælp og donationer fra lokale, ligesom det er frivillige, der står i køkkenet og hjælper med at aflaste den raske ægtefælle under middagen.

”Ægtefællerne her forstår hinanden. Det kan være svært for andre at sætte sig ind i det, hvis de ikke kender til sygdommen. I sådan en gruppe som den her ved alle det, og det betyder ikke noget, hvis nogen falder lidt ved siden af,” siger Gitte.

EU-penge redder ledige

I 2010 modtog Ringkøbing-Skjern kommune 29 millioner kroner fra EU’s Globaliseringsfond. Pengene skal hjælpe ledige, der har mistet deres arbejde som en konsekvens af globaliseringen, og har indtil videre været en stor succes.

Af Martin Ahlgreen og Rasmus Meinert torsdag d.19.april 2012

Det var på grund af massive nedskæringer på Vestas’ fabrikker i det vestjyske, at kommunen fik tildelt midlerne fra Globaliseringsfonden. Fonden træder til, når en sektor mister mange arbejdspladser i en region.

I alt har 150 personer indtil videre benyttet sig af tilbuddet om udvidet støtte til at finde beskæftigelse. Det lyder måske ikke af meget sammenholdt med de 813, der var blevet afskediget, men en stor del kom hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.

“Allerede i foråret 2010 var over halvdelen af de afskedigede i arbejde igen. Derfor skønnede vi, at 325 personer kunne bruge hjælpen fra EU. Nu skønner jeg, at 160 – 170 personer vil nå at få gavn af pengene, inden projektet udløber,” forklarer Nikolaj Strømkjær, fuldmægtig og tilknyttet projektet.

Hvis du ser dette logo, så er projektet støttet af Globaliseringsfonden.

EU betaler, kommunen bestemmer
Indsatsen fokuserer hovedsageligt på opkvalificering og hjælp til jobsøgning.

”Vi finder selv de folk, der egner sig til projektet, herefter går vi i dialog, og finder den løsning der passer dem bedst,” udtaler Nikolaj Strømkjær.

Pengene blev udbetalt som et engangsbeløb, og det er op til kommunen, hvordan de vil bruge dem. I alt regner kommunen med at bruge 19 af de 29 millioner. Det ligger lidt over gennemsnittet for ordningen, hvor cirka halvdelen af pengene kommer tilbage til EU.

Nikolaj Strømkjær mener derfor, at kommunen har været god til at bruge pengene.

”Selvom vi ikke har kunnet bruge alle pengene, har vi gjort alt, hvad vi kunne. Der har simpelthen ikke været behov for at bruge dem alle,” siger han.

Puljen hjalp Allan
41-årige Allan Juhler er én af de 150, som globaliseringsfonden har hjulpet med at komme i gang med en ny uddannelse. Efter fyringen gik Allan en svær tid i møde. Udover at skulle kæmpe med ordblindhed, førte fyringen til en depression.

Efter afskedigelsen hjalp Vestas med at skabe kontakten til globaliseringsfonden. Her kom Allan i kontakt med uddannelseskonsulent Hanna Kirk, der er ansvarlig for at få de ledige i gang med en ny uddannelse. Allan har altid haft en passion for at arbejde med jern, og derfor var det oplagt at begynde en uddannelse som klejnsmed.

”Jeg er utrolig glad for skolen, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme i voksenlære. Jeg ville ønske, at der var endnu flere, der kunne hjælpes af den her slags projekter,” siger Allan Juhler

Ikke sidste gang
Selv om indsatsen indtil videre har været en succes, er der stadig behov for hjælp de ledige i kommunen. Vestas har igen varslet massefyringer, og kommunen er klar til at søge midler i globaliseringspuljen allerede i maj. Denne gang søger kommunen om 40 millioner kroner.

”Danmark er generelt for ringe til at få del i de midler, som ligger i EU’s mange fonde – penge som vi jo selv er med til at indbetale. Så her i Ringkøbing-Skjern giver vi den gas og tænker stort,” afslutter Nikolaj Strømkjær.

 

SF-lokalformand : Vi er blevet trampet på af pressen

Den intense dækning af uenigheder i SF den seneste tid har været en hetz mod partiet, lyder det fra Aase Kjeldsen, der er formand for SF Ringkøbing Fjord. Ifølge hende skulle pressen hellere koncentrere sig om at dække partiets politik.

 Af Line Lykkegaard Skou, torsdag d. 19. april 2012

De mange historier om interne konflikter i SF, der har floreret i medierne den seneste tid, er blevet overdramatiseret af pressen selv, lyder det fra den lokale næstformand og fungerende formand for SF Ringkøbing Fjord, Aase Kjeldsen.

”Det er pressen selv, der skaber kritikken. Jeg er rystet over de ting, der er skrevet. Der er blevet kørt hetz mod os. Vi er blevet nedgjort, trampet på og ikke regnet for at være et dueligt regeringsparti.”

Formanden i SF Ringkøbing Fjord kritiserer pressens seneste historier om SF. FOTO: SF.dk

Hun anerkender, at der i den senere tid har været forskellige meninger om partilinjen i SF, men mener, at det er naturligt i et politisk parti.

”Jeg respekterer mine partifællers holdninger, og jeg mener, at der skal være plads til dem. Den interne kritik, mener jeg, er noget, medierne har kørt op.”

De mange negative historier om problemer internt i partiet fik i august sidste år SF Ringkøbing Fjord til at lave en fælles aftale om ikke at kommentere på udtalelser fra resten af baglandet.

Pressen spørger forkert

Det er særligt de mange spørgsmål om, hvorvidt SF bliver trukket for langt til højre af de to andre regeringspartier, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre, der får Aase Kjeldsen til at kritisere pressen.

”Jeg ser ikke nogen venstre- eller højredrejning. Men et parti ændrer sig over tid, og sådan er det også med SF. Jeg mener, at der er tale om en ny tid for partiet.”

I stedet burde pressen fokusere på andre og langt vigtigere ting, mener hun.

”Landet er i krise. Hvorfor spørges der ikke mere til, hvad SF vil gøre ved det i stedet?”

Løgne på landsmødet

Ifølge Aase Kjeldsen har pressen en forhåndsindstilling til SF og møder ikke partiets medlemmer med åben pande. Det kom blandt andet til udtryk på partiets landsmøde i weekenden, fortæller hun.

”Jeg så pressen stå og lyve lige ved siden af mig. En nyhedsreporter fortalte til kameraet, at partiet var ved at brække over. Andre pressefolk stod og ærgrede sig over, at de ikke kunne finde en god historie.”

De mange historier om den dårlige stemning på landsmødet passer ikke, fortæller Aase Kjeldsen.

”Jeg sad midt i salen, og der var en kanon stemning. Det er der altid på vores møder.”

Pressen: SF skal vende blikket indad

Redaktionschef Lars Kryger mener ikke, at pressens dækning af uenighederne i SF er usaglig. Foto: Line Skou

Spørger man pressen, har SF kun sig selv at bebrejde for de mange artikler om interne uenigheder.

”SF har selv skabt problemerne. De er jo uenige om en lang række politiske mærkesager. Derfor bør kritikken rettes indad i stedet for mod budbringeren,” lyder det fra Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen.

Han bakkes op af redaktionschef Lars Kryger fra Dagbladet Ringkøbing –Skjern.

”Man skal selvfølgelig som medie undgå Christiansborg-fnidder, men her er der tale om en reel konflikt. Pressen har blot afdækket de fraktioner og problemer, der har været i SF.”

Antallet af blufærdighedskrænkelser eksploderer

Antallet af blufærdighedskrænkelser steg i Midt- og Vestjylland fra 2010 til 2011 med hele 80 procent. Det gør blufærdighedskrænkelse til den klart mest almindelige sædelighedsforbrydelse.

Af Rasmus Meinertz, torsdag d. 19. april 2012 

På trods af at statistikken viser, at antallet af blufærdighedskrænkelser stiger markant, oplever man ikke flere anmeldelser hos politiet i Ringkøbing. Foto: Rasmus Meinertz

I 2011 var der 149 tilfælde af blufærdighedskrænkelse i Midt- og Vestjylland mod 83 året inden. Det gør forbrydelsen til højdespringeren i statistikken og er en stigning på ikke mindre end 80 procent.

På trods af den store stigning er det ikke noget, man har mærket noget til i Ringkøbing.

”Jeg kan ikke rigtig nikke genkendende til tallene, vi har ikke oplevet nogen markant stigning i anmeldelser,” siger Jens Ole Pedersen fra Ringkøbing politi.

Hvad er blufærdighedskrænkelse?

Blufærdighedskrænkelse omfatter flere forskellige forhold. Straffelovens bestemmelser er ret brede, og det er et løbende vurderings spørgsmål, hvad den omfatter. Nogle af de mest hyppige sager om blufærdighedskrænkelse handler om seksuel beføling, blottelse og beluring. Strafferammen er fastsat til at være op til 4 år, men det er meget sjældent, der dømmes så hårdt i sagerne.

Fælles er, at blufærdighedskrænkelse omfatter en række seksuelle handlinger eller ytringer, der ikke er behandlet i den mere alvorlige ende af spektret for seksuelle forbrydelser. Det er handlinger, der er egnet til at krænke. Det er dog ikke noget krav, at en person føler sig krænket for, at handlingen er strafbar.

Kend en blotter

Blandt eksperter er der uenighed om, hvor alvorligt man skal tage specielt blottere. Nogle mener, at der er tale om forholdsvis milde forhold, og at de generelt er ufarlige. Andre mener, at det kan være starten på en karriere med mere alvorlige sædelighedsforbrydelser.

Årsagerne til denne form for afvigende seksuel adfærd er svære at kortlægge, og der er flere forskellige bud.

”Der er flere faktorer, der spiller ind. Der er fysiske ting, som problemer med testosteron niveauet, men også psykiske ting som traumer i barndommen kan spille en rolle,” forklarer sexolog Flemming Bogø.

Ofre er ofte unge piger

En undersøgelse fra 2011 viser desuden, at ofret i over en tredjedel af tilfældene var en pige på under femten år. 550 ud af 1489 forhold var rettet mod piger under femten år, det svarer til 37 procent. I alt udgør blufærdighedskrænkelser cirka 58 procent af det samlede antal sædelighedsforbrydelser.

SSP garderer elever mod kriminalitet

I dag var elever fra 6.klasse i Ringkøbing Ungdomshus for at høre om kriminalitet. [abbr title=”SSP er et lokalt samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi, hvis mål er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge.”]SSP[/abbr] stod for arrangementet og børnene var vilde med det. 

Politiassistent, Preben Bo Nielsen fortæller et hold elever om, hvilke magtmidler politiet bruger, når de anholder kriminelle. Eleverne er meget interesserede i pebersprayen og pistolen. FOTO: Kristoffer Sutton

Ringkøbing Ungdomshus var i dag fyldt med 115 elever fra Ringkøbings omegn. De kunne blandt andet høre en indsat fortælle om livet i et fængsel og se en politimand illustrere, hvordan man håndterer kriminelle ballademagere.

”Præventiv indsats kommer mangefold igen,” mener Preben Bo Nielsen, der er politiassistent i Ringkøbing og ham, der fortæller de unge om politiets arbejde.

Formålet med arrangementet, som har seks forskellige værksteder, er at forebygge kriminalitet ved at oplyse de unge og give dem et indblik i, hvad der sker, hvis de ikke holder sig inden for lovens rammer.

Elev Mads Vuust på 12 år, efter en dag på Ringkøbing Ungdomsskole, hvor han har lært om kriminalitet, og hvordan han selv undgår det. FOTO: Kristoffer Sutton

Begejstrede elever

Alle værkstederne var en succes hos eleverne, men nogle vækkede dog større begejstring end andre. Blandt andet var mange af eleverne særligt glade for at høre den indsatte, Jesper Schnoor, fortælle om sin kriminelle fortid og livet i fængslet.

”Det, der var allermest spændende, var at høre ham Jesper fortælle om, hvordan hans liv havde været, for så fandt man da ud af, at man i hvert fald ikke skulle gøre ligesom ham,” siger elev Mads Vuust på 12 år alvorligt.

Mads Vuust var i det hele taget meget glad for arrangementet, fordi han lærte en masse og blev opmærksom på alle de ting, som er dumme at gøre. Katrine Høj på 12 år var enig.

”Vi har lært en masse ting, som vi kan bruge i fremtiden, så vi ikke begår de samme fejl,” siger Katrine Høj.

Forebyggelse hjælper

Jesper Schoon, der fortæller et hold elever om sit liv som narkohandler i håb om, at han kan være med til at gøre en forskel, så andre unge ikke havner dér, hvor han selv er. FOTO: Kristoffer Sutton

Jesper Schnoor, der er 34 år, var med på det ene værksted, fordi han har levet et liv i kriminalitet, siden han var 17 år. Han har gennem flere år haft et narkotikamisbrug og været narkohandler.

”Jeg ønsker ikke for nogen, at de skal ende som mig. Det er ikke et liv for nogen mennesker,” siger Jesper Schnoor med et seriøst blik.

Lige nu sidder han i Sønder Omme Statsfængsel for at smugle narkotika. Han har mistet sin kæreste, størstedelen af sin vennekreds og har et anstrengt forhold til sin familie.

Men han er på rette kurs og vil nu gøre alt, hvad han kan for at hjælpe andre til ikke at komme ud i samme problemer som ham.

”Det er vigtigt at komme ud og fortælle om, så jeg kan være med til at forebygge, for det er vigtigt,” fastslår Jesper Schnoor.