All posts by Esben Pejstrup

Landbobankens direktør har sidste arbejdsdag

Efter 25 år ved roret hos Ringkjøbing Landbobank har Bent Naur i dag sidste arbejdsdag. Direktøren har ført banken sikkert igennem finanskrisen og er ikke bekymret for fremtiden.

Af Esben Pejstrup-Pedersen, torsdag d. 19. april 2012

Efter 25 år som direktør hos Ringkjøbing Landbobank takker Bent Naur nu af. Foto: Ringkjøbing Landbobank

I morges gik Bent Naur for sidste gang sin daglige tur på arbejde. En gåtur på godt 700 meter, som han altid forlænger med en tur langs Ringkøbing Fjord. Den tur har han taget siden 1987.

”Det er naturligvis trist at være på arbejde for sidste gang, men jeg har vidst det længe og er derfor afklaret,” siger Bent Baur.

Det lå egentlig ikke i kortene, at Bent Naur ville ende som en respekteret bankdirektør i Ringkøbing. Han er født og uddannet i Ikastområdet, hvor han gjorde karriere i Midtbank. Der nåede han i 1987 en stilling som underdirektør.

Men da chancen for at overtage direktørstillingen i Ringkøbing bød sig, kunne Bent Naur ikke modstå fristelsen.

”Jeg fik muligheden for at bestemme, og det kunne jeg ikke sige nej til. Det har jeg aldrig fortrudt,” fortæller han.

Skuden sikkert i havn
Der er sket meget i Bent Naurs tid i Landbobanken. Fra en lille lokal bank i Ringkøbing, har banken nu filialer i andre byer som Herning, Struer og endda en drive-in bank i Hvide Sande. Banken er desuden uofficiel danmarksmester i finanskrise og har ikke fyret en eneste medarbejder som følge af krisen.

Den næste generation har Bent Naur for længst ansat i banken. Den kommende direktør, John Fisker, ansatte han allerede i 1995. Og fremtiden for banken kommer ikke til at forstyrre bankdirektørens otium.

”Jeg ved, at der ikke bliver ændret de store linjer, for jeg har selv ansat næste led i fødekæden,” siger han.

Reception fredag
I morgen får venner, aktionærer, ansatte og kunder mulighed for at sige farvel til Bent Naur, hvilket en del forventes at gøre.

”Vi forventer mindst en to-trehundrede mennesker til receptionen i morgen, men vi er klar på flere,” fortæller Klaus Gamst fra Ringkjøbing Landbobank.

Receptionen finder sted på Hotel Fjordgården i morgen fredag, fra klokken 14 til 17, og alle er velkomne.

Rytterne skal spænde hjelmen

Ikke alle i Ringkøbing Rideklub er lige gode til at bruge ridehjelm. Foto: Jane Munk

Hos Ringkøbing Rideklub bliver der nu strammet op på sikkerheden. Det bliver obligatorisk, at alle ryttere, unge som gamle, skal bære ridehjelm på klubbens områder. Det er dog ikke alle i klubben, der er lige begejstrede for de nye regler.

Af Jane Munk og Ann-Sofie Warnich d. 19. april 2012

Det bliver snart påbudt alle ryttere at bære hjelm på landets rideklubber. Den regel er udstedt af Dansk Rideforbund. I klubben i Ringkøbing er der blevet talt en del om de nye regler, der træder i kraft i løbet af de næste par måneder.

”Man gør et problem ud af noget, som slet ikke er et problem. 90 procent af tiden har vi hjelm på, men rider man i flere timer i træk, bliver det simpelthen for varmt og ubehageligt. Tager vi i fremtiden hjelmen af, bryder vi pludselig loven,” siger Ole Hummelshøj, der er berider på stedet.

Hans holdning deles af Tim Kejlstrup, der er beriderelev. Han bruger til daglig kun hjelm, når han arbejder med de unge heste, som han ikke stoler helt på. Et princip, han ikke umiddelbart vil ændre på.

Man skal vælge selv

Beriderelev Tim Kejlstrup er ikke imponeret over de nye regler. Foto: Ann-Sofie Warnich

”Hvis de ligefrem har tænkt sig at dele bøder ud, kommer jeg nok til at tage en hel del af dem,” siger han og fortæller, at det er hans rolle som underviser at sørge for, at de ældre ryttere tager hjelmen på fremover. Det er en rolle, han ikke bryder sig om at påtage.

”Reglerne er alt for strikse. Når man er over 18 år, er det ens eget valg, om man vil bruge hjelm eller ej. På det tidspunkt er man jo voksen,” siger Tim Kejlstrup.

Den nye regel blev vedtaget ved Dansk Rideforbunds repræsentantskabsmøde i marts. På mødet var alle rideklubber under forbundet repræsenteret. Den nuværende regel i Ringkøbing Rideklub er, at alle unge under 18 skal bære hjelm.

Ægtefæller til demente møder ligesindede over maden

Det kan være hårdt for dagligdagen i et ægteskab, hvis en af ægtefællerne bliver ramt af demens. Derfor har to frivillige taget initiativ til et arrangement, hvor demente og deres ægtefæller kan mødes over en middag.

Af Ann-Sofie Warnich, torsdag d. 19. april 2012

Inden middagen får de først mødte en velkomstdrink i dagligstuen. FOTO: Ann-Sofie Warnich

Det er tredje gang, at de to frivillige initiativtagere, Aase Jonassen og Gitte Kærgaard, inviterer til middagsselskab for ægtepar, som er ramt af demens. Denne gang på Holmegården i Ringkøbing.

De to arrangører forklarer, at der er efterspørgsel på arrangementet hver gang, men de har kun plads til seks par pr. middag, fordi store forsamlinger ikke er egnede for demente mennesker.

”I vores arbejde med pårørende til demente hører vi ofte, at den raske ægtefælle bliver ensom og nogle gange endda syg på grund af belastningen. Med middagsselskabet føler ægtefællerne sig mindre alene med sygdommen,” fortæller Aase Jonassen.

Mad og forståelse på menuen

Denne onsdag er der 5 tilmeldte par til middagsselskabet, der består af tre retter mad og en velkomstdrink. Et af de fremmødte par er Ingrid og Bent Håkonsen fra Ringkøbing, der er med for første gang.

”Det er godt at være sammen og møde andre i samme situation. Og så er det rart at se nogle nye hoveder og komme væk hjemmefra.”

Ingrid er også med i en gruppe for pårørende, og det er hendes oplevelse, at man kan bruge de andre ægtefæller til at dele erfaringer med.

Får hjælp af lokale

Gitte og Aase fik idéen ved den årlige demensdag i maj sidste år. Her så de en film om middagsselskabet, og hørte om andres erfaringer med at bringe ægtefællerne sammen over en middag. De så straks muligheden for at bringe ideen hjem til Vestjylland.

Middagsselskabet får støtte af Ringkøbing-Skjern Kommune, men får også hjælp og donationer fra lokale, ligesom det er frivillige, der står i køkkenet og hjælper med at aflaste den raske ægtefælle under middagen.

”Ægtefællerne her forstår hinanden. Det kan være svært for andre at sætte sig ind i det, hvis de ikke kender til sygdommen. I sådan en gruppe som den her ved alle det, og det betyder ikke noget, hvis nogen falder lidt ved siden af,” siger Gitte.

Bunkerudstilling boomer besøgstallet

Ringkøbing Museums udstilling ”Hvad bunkeren gemte – En tysker fortæller” er med bare to måneder på bagen den største besøgsmæssige succes i museets historie.

Af Peter Friis Mikkelsen, torsdag d. 19. april 2012

Gamle skobørster, blækflasker og frimærker med Hitler er nogle af de genstande, der for tiden fylder glasmontrerne på byens museum. De tyske dagligdagsting var en del af inventaret i den tyske bunker, der dukkede op efter forårsstormen i 2008 nord for Søndervig.

De er nu omsider forarbejdet og udgør rygraden i museets nye udstilling, der mildest talt har rykket ved besøgstallet.

”Besøgsmæssigt er det helt klart den største succes, vi nogensinde har haft. I hele 2011 havde vi 5250 gæster, og allerede nu har mere end 4000 mennesker besøgt udstillingen,” fortæller museumsinspektør og souschef på Ringkøbing-Skjern Museum Peter Carstensen.

Museet har i forbindelse med museet lavet en rekonstruktion af den tyske bunker.Til venstre for museumsinspektør Peter Carstensen ses en original luftrenser, der fungerede ved hjælp af håndkraft og sørgede for frisk luft til de tyske soldater.

Nye typer gæster
Udstillingen har specielt tiltrukket mange danske og helt lokale gæster, der ikke har besøgt museet i mange år, og ifølge museumsinspektøren er de slet ikke vant til, at folk fra Ringkøbing og omegn besøger deres lokale museum.

”Mange gæster fortæller, at de ikke har været her siden de var børn, og at de husker museet som gammelt og støvet. Det har det også været indtil for ganske få år siden, og det er også det image, vi prøver at ændre på ved netop denne udstilling,” forklarer Peter Carstensen.

Derudover er der opstået en interesse for bunkerne blandt danskerne, som Peter Carstensen slet ikke var klar over fandtes. Ifølge museumsinspektøren er mange af de besøgende nærmest nørder inden for området. Men en helt bestemt gruppe besøgende har museet stadig til gode.

”Turistsæsonen er jo slet ikke startet endnu, så hvis vi har mange gæster nu, får vi formentlig endnu flere, når de tyske turister dukker op til sommer. De er meget interesseret i, hvad deres slægtninge lavede heroppe under krigen.”

Tre forskellige temaer
Museet afholder de kommende måneder tre guidede rundture med tre forskellige vinkler, hvoraf den første fandt sted allerede i aftes. I maj bliver, der mulighed for at høre om, hvordan man blandt andet genskaber en bunker og hvilke overvejelser, der ligger bag.

I juni vil koordinatoren bag udstillingen fortælle nærmere om, hvilken historie man ønsker at fortælle, og hvorfor det er interessant at berette om tyske soldaters hverdag i en bunker.

De tyske bunkere på Vestkysten blev forladt efter krigen 1945 og blev derefter tømt. Det var derfor en mindre sensation, da mandskabsbunkeren med intakt møblement i artilleristillingen ”Kryle” nord for Søndervig så dagens lys i 2008.

Udstillingen kan opleves på Ringkøbing Museum i sæsonerne 2012 og 2013

EU-penge redder ledige

I 2010 modtog Ringkøbing-Skjern kommune 29 millioner kroner fra EU’s Globaliseringsfond. Pengene skal hjælpe ledige, der har mistet deres arbejde som en konsekvens af globaliseringen, og har indtil videre været en stor succes.

Af Martin Ahlgreen og Rasmus Meinert torsdag d.19.april 2012

Det var på grund af massive nedskæringer på Vestas’ fabrikker i det vestjyske, at kommunen fik tildelt midlerne fra Globaliseringsfonden. Fonden træder til, når en sektor mister mange arbejdspladser i en region.

I alt har 150 personer indtil videre benyttet sig af tilbuddet om udvidet støtte til at finde beskæftigelse. Det lyder måske ikke af meget sammenholdt med de 813, der var blevet afskediget, men en stor del kom hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.

“Allerede i foråret 2010 var over halvdelen af de afskedigede i arbejde igen. Derfor skønnede vi, at 325 personer kunne bruge hjælpen fra EU. Nu skønner jeg, at 160 – 170 personer vil nå at få gavn af pengene, inden projektet udløber,” forklarer Nikolaj Strømkjær, fuldmægtig og tilknyttet projektet.

Hvis du ser dette logo, så er projektet støttet af Globaliseringsfonden.

EU betaler, kommunen bestemmer
Indsatsen fokuserer hovedsageligt på opkvalificering og hjælp til jobsøgning.

”Vi finder selv de folk, der egner sig til projektet, herefter går vi i dialog, og finder den løsning der passer dem bedst,” udtaler Nikolaj Strømkjær.

Pengene blev udbetalt som et engangsbeløb, og det er op til kommunen, hvordan de vil bruge dem. I alt regner kommunen med at bruge 19 af de 29 millioner. Det ligger lidt over gennemsnittet for ordningen, hvor cirka halvdelen af pengene kommer tilbage til EU.

Nikolaj Strømkjær mener derfor, at kommunen har været god til at bruge pengene.

”Selvom vi ikke har kunnet bruge alle pengene, har vi gjort alt, hvad vi kunne. Der har simpelthen ikke været behov for at bruge dem alle,” siger han.

Puljen hjalp Allan
41-årige Allan Juhler er én af de 150, som globaliseringsfonden har hjulpet med at komme i gang med en ny uddannelse. Efter fyringen gik Allan en svær tid i møde. Udover at skulle kæmpe med ordblindhed, førte fyringen til en depression.

Efter afskedigelsen hjalp Vestas med at skabe kontakten til globaliseringsfonden. Her kom Allan i kontakt med uddannelseskonsulent Hanna Kirk, der er ansvarlig for at få de ledige i gang med en ny uddannelse. Allan har altid haft en passion for at arbejde med jern, og derfor var det oplagt at begynde en uddannelse som klejnsmed.

”Jeg er utrolig glad for skolen, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme i voksenlære. Jeg ville ønske, at der var endnu flere, der kunne hjælpes af den her slags projekter,” siger Allan Juhler

Ikke sidste gang
Selv om indsatsen indtil videre har været en succes, er der stadig behov for hjælp de ledige i kommunen. Vestas har igen varslet massefyringer, og kommunen er klar til at søge midler i globaliseringspuljen allerede i maj. Denne gang søger kommunen om 40 millioner kroner.

”Danmark er generelt for ringe til at få del i de midler, som ligger i EU’s mange fonde – penge som vi jo selv er med til at indbetale. Så her i Ringkøbing-Skjern giver vi den gas og tænker stort,” afslutter Nikolaj Strømkjær.

 

Antallet af blufærdighedskrænkelser eksploderer

Antallet af blufærdighedskrænkelser steg i Midt- og Vestjylland fra 2010 til 2011 med hele 80 procent. Det gør blufærdighedskrænkelse til den klart mest almindelige sædelighedsforbrydelse.

Af Rasmus Meinertz, torsdag d. 19. april 2012 

På trods af at statistikken viser, at antallet af blufærdighedskrænkelser stiger markant, oplever man ikke flere anmeldelser hos politiet i Ringkøbing. Foto: Rasmus Meinertz

I 2011 var der 149 tilfælde af blufærdighedskrænkelse i Midt- og Vestjylland mod 83 året inden. Det gør forbrydelsen til højdespringeren i statistikken og er en stigning på ikke mindre end 80 procent.

På trods af den store stigning er det ikke noget, man har mærket noget til i Ringkøbing.

”Jeg kan ikke rigtig nikke genkendende til tallene, vi har ikke oplevet nogen markant stigning i anmeldelser,” siger Jens Ole Pedersen fra Ringkøbing politi.

Hvad er blufærdighedskrænkelse?

Blufærdighedskrænkelse omfatter flere forskellige forhold. Straffelovens bestemmelser er ret brede, og det er et løbende vurderings spørgsmål, hvad den omfatter. Nogle af de mest hyppige sager om blufærdighedskrænkelse handler om seksuel beføling, blottelse og beluring. Strafferammen er fastsat til at være op til 4 år, men det er meget sjældent, der dømmes så hårdt i sagerne.

Fælles er, at blufærdighedskrænkelse omfatter en række seksuelle handlinger eller ytringer, der ikke er behandlet i den mere alvorlige ende af spektret for seksuelle forbrydelser. Det er handlinger, der er egnet til at krænke. Det er dog ikke noget krav, at en person føler sig krænket for, at handlingen er strafbar.

Kend en blotter

Blandt eksperter er der uenighed om, hvor alvorligt man skal tage specielt blottere. Nogle mener, at der er tale om forholdsvis milde forhold, og at de generelt er ufarlige. Andre mener, at det kan være starten på en karriere med mere alvorlige sædelighedsforbrydelser.

Årsagerne til denne form for afvigende seksuel adfærd er svære at kortlægge, og der er flere forskellige bud.

”Der er flere faktorer, der spiller ind. Der er fysiske ting, som problemer med testosteron niveauet, men også psykiske ting som traumer i barndommen kan spille en rolle,” forklarer sexolog Flemming Bogø.

Ofre er ofte unge piger

En undersøgelse fra 2011 viser desuden, at ofret i over en tredjedel af tilfældene var en pige på under femten år. 550 ud af 1489 forhold var rettet mod piger under femten år, det svarer til 37 procent. I alt udgør blufærdighedskrænkelser cirka 58 procent af det samlede antal sædelighedsforbrydelser.

Ringkøbing IF har ambitioner og lokal opbakning

Den lokale idrætsforening har planer for fremtiden. En mulig oprykning til 2. division og en ny kunstgræsbane samler byen om holdet.

Af Kristian Overgaard Nielsen, torsdag d. 19. april 2012

Ringkøbing IF er den vestjyske købstads stolthed, og i øjeblikket gør foreningens fodboldafdeling en god figur i Danmarksserien. Her kæmper foreningens bedste fodboldhold med om oprykningspladserne, og man håber på et avancement i de danske rækker.

”Vores ambition er at komme i 2. division og etablere os deroppe. Vi ligger til oprykning nu, og holdet er til det, så det skulle gerne være i år,” siger Henning Bro, der er formand i Ringkøbing Idrætsforening.

Hvis holdet efter sommerferien skifter serie ud med division, skifter de efter planen også underlag, så de i fremtiden kan spille hjemmebanekampe på kunstgræs. Der mangler dog lidt penge på kontoen.

Dyrt kunstgræs
”Det område, hvor vi har banerne på, er meget blødt. Der skal ingenting til, så ligger der vand derude. Det duer jo ikke. Derfor er det høj prioritet, at vi får den kunstgræsbane,” siger Henning Bro.

En ny kunstgræsbane koster 3,5 millioner kroner. De summer har Ringkøbing IF dog ikke, og derfor er foreningen i gang med at skrabe penge sammen gennem donationer og forskellige arrangementer.

”Vi ligger på godt 2,1 millioner kroner i øjeblikket, og vi skal i hvert fald have en million mere ind,” lyder det fra formand Henning Bro, der løfter sløret for, hvordan pengene skal indsamles.

Holdet har opbakning
For at hjælpe projektet spiller Poul Krebs til maj en gratis koncert i byen, og for nylig holdt Lene Balleby, der er kommunikationschef hos Kongehuset og oprindeligt fra Ringkøbing, et gratis foredrag om sit royale arbejde. A.P. Møllers støttefond har også bevilget én million kroner til projektet.

I midten af maj har foreningen også arrangeret en jongleringskonkurrence på torvet i byen, hvor ungdomsspillerne skal bruge deres evner med en bold til at samle penge til den nye bane.

Sådan skal fremtidens stadion se ud i Ringkøbing

Ifølge formand Henning Bro er der mellem 300 og 400 tilskuere til Ringkøbing IFs hjemmekampe, hvilket er noget mere, end modstanderne har på deres stadions.

Drømmer om tribune
Ringkøbing IF har i øjeblikket lejet sig ind hos naboerne fra Spjald, der allerede har en kunstgræsbane. Det var dog omkostningerne af denne aftale, der startede tankerne om en kunstig bane i Ringkøbing.

”Vi spurgte os selv, om vi ikke selv kunne lave sådan en bane,” forklarer Henning Bro og siger, at planerne om kunstgræsset kun er lidt over et år gamle.

Henning Bro fremviste avisen arkitekttegninger af det færdige resultat, der også indeholdt en tribune. En sådan tribune koster dog 15 millioner kroner og ligger meget langt ude i fremtiden, fastslår formanden.

Butikkerne klar til Giro d’Italia

Når Giro d'Italia-feltet passerer torvet i Ringkøbing, vil der være pyntet lyserødt op. Foto: Magnus Ankerstjerne

 

Ringkøbings butiksliv er fuld i gang med forberedelserne til, når verdens næststørste cykelløb ruller gennem byen.

Af Magnus Ankerstjerne, torsdag d. 19. april 2012

Forretningerne i Ringkøbing ser frem til den 6. maj. Her kommer verdens næststørste cykelcirkus forbi. En stor begivenhed for byen. Det fortæller købstadschef i Ringkjøbing Handelsforening Ole Tormod Bøndergaard, der glæder sig over udsigten til eksponering af området.

”Eksponeringen fra cykeldækningen giver afsmittende effekt på turistområdet og på vores brand,” siger han.

Også hos byens butikker håber man på, at den store sportsbegivenhed kan sætte sine aftryk. Cykelforretningen Fri BikeShop er i hvert fald optimistiske.

”Vi håber, det kan genere noget interesse,” fortæller indehaver Dennis Nielsen.

Specielle planer for torvet

Når den store karavane af cykelryttere, servicevogne, motorcykler, løbsbiler og reklamebiler hjuler gennem Ringkøbing, kan de se frem til en bymidte dækket i lyserødt.

Ulrich Bidterhoff viser noget af det 'vasketøj', der skal hænges op på torvet. Foto: Magnus Ankerstjerne

Butikkerne omkring torvet er gået sammen om at pynte op. En af initiativtagerne til dekoreringen er Ulrich Bidterhoff, der ejer Vaffelboden på torvet. Han fortæller, at tilskuere, feltet og dets følgende skare kan se frem til blandt andet en masse heliumballoner, lyserøde t-shirts og lyserødt ”vasketøj” der hænger til tørre.

Hos Ringkjøbing Handelsforening har man også øjnet muligheden for ekstra omsætning i butikkerne som følge af det forøgede antal besøgende i Ringkøbing. Derfor er der arrangeret ’open by night’ torsdag den 3. maj, hvor indbyggere, turister og cykelfans ankommet i god tid har tid til at nyde byens butiksliv til senere end normalt.

Lyserød feber
Hos Vaffelboden har man taget Giro d’Italia og løbets muligheder til sig. Her er man ramt af cykelløbsfeber, der slæber et lyserødt spor med sig.

Isboden er allerede i gang med at skifte farven på facadeskiltet til – ja du havde nok gættet det – lyserødt. Der er også planer om en speciel Giro d’Italia-is med lyserød vaffel, kugler og guf.

”Hvis vi er heldige, bliver det en kanon dag for omsætningen. Den perfekte dag vil være med blå himmel, 22 grader og masser af mennesker,” siger Ulrich Bidterhoff.

 

Forfatter fra Ringkøbing udgiver erindringsbog

Sådan ser forsiden ud på Gunnar Jensens nye bog, der koster 248 kr.

Den 2. maj bliver Gunnar Jensens nye bog, ‘Jeg har ikke noget til gode’, udgivet. Som titlen indikerer har Gunnar Jensen oplevet så meget, at han føler, hans kvote nu er opbrugt.

Af Martin Ahlgreen, onsdag d.18. april 2012

Gunnar Jensen er født og opvokset i Ringkøbing. Hans opvækst beskrev han i debutbogen ‘Ham fra Ringkøbing’ fra 2009, og i ‘Jeg har ikke noget til gode’ samler han tråden op og beretter om livet efter Ringkøbing. I dag bor han i Farum.

Efter tre hårde gymnasieår på kostskole var Gunnar Jensen klar til at gøre alvor af sin drøm om at blive pilot. Da sessionen var overstået, blev Gunnar Jensen og 24 andre aspiranter sendt til USA for at blive jagerpiloter. De er det første hold danskere, der får muligheden for at blive trænet i staterne.

”Det var fantastisk. Vi var utroligt glade for at få muligheden for at træne på en af verdens bedste jagerskoler,” fortæller Gunnar Jensen.

Ekspedition Grønland

Herefter fulgte operativ tjeneste. Gunnar Jensen arbejdede blandet andet som flyveinstruktør, værkstedschef og projektofficer. Karrieren blev dog afsluttet på Grønland som selvstændig.

Gunnar Jensen startede herefter sit eget firma ‘Arctic Expeditions Adviser’, som i 25 år arrangerede sportsekspeditioner over indlandsisen. Hans funktion var at rådgive og planlægge.

”På grund af min gode kontakt med grønlænderne havde jeg mulighed for at skaffe alt det nødvendige udstyr. Det kunne være alt – lige fra satellittelefoner til våben,” fortæller Gunnar Jensen.

Der var meget stor efterspørgsel på ekspeditionerne, og selv den berømte bjergbestiger Reinhold Messner havde brug for Gunnar Jensens ekspertise op til flere gange.

Ro på

Ud over alt sit andet arbejde nåede Gunnar Jensen at arrangere over 70 Grønlands-ekspeditioner, før han blev pensioneret. Herefter følte han, at han havde oplevet, hvad han skulle, og han kunne endelig trække sig tilbage.

”Jeg har haft så mange oplevelser og været ude for så mange spændende ting, at jeg føler, jeg ikke har mere til gode,” forklarer Gunnar Jensen.

Alle de spændende oplevelser og beretninger er nu blevet foreviget. Bogen er i øvrigt suppleret med billeder og illustrationer, der skal være med til at danne rammen for hele hans historie.

Sort på hvidt

Lige siden 1949 har Gunnar Jensen gemt alle de breve, han har modtaget. Ud over det er samlingen blevet suppleret med hans egne breve, som han skrev til sin nuværende kone. Brevene er blevet brugt flittigt, og har været med til at kunne gengive situationerne så præcist som muligt.

Men det ser ud til, at Gunnar Jensen tager sig en pause fra forfatterskabet. Han har i hvert fald ikke planer om at skrive flere bøger lige nu. I stedet overvejer han at kaste sig over slægtsforskning.

Bogen bliver udgivet af Ringkøbings eget forlag, A.Rasmussens Bogtrykkeri, og forventes klar den 2. maj

Ringkøbing-Skjern har fokus på overvægt

Frivillige kurser, der skal give kommunalt ansatte mulighed for at smide et par kilo, er en realitet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Men kurserne er ikke nok, mener politiker.

Af Anton Emil Gundersen Lihn, d.18. april 2012

I Ringkøbing-Skjern Kommune tilbyder man kurser til ansatte og deres familier. Kurser, der skal hjælpe overvægtige til et sundere liv i krop og sjæl. Elsebeth Rasmussen, der er udviklingskonsulent i Sundhedscenter Vest, forklarer, at det er kommunen selv, der finansierer projekterne om overvægt.

24 andre kommuner modtager midler fra forebyggelsesfonden til netop at betale for kurser til overvægtige ansatte, skriver Avisen.dk i en artikel i dag. Ringkøbing-Skjern Kommune har ikke del i midlerne, men tilbyder alligevel kurser til deres overvægtige ansatte.

Kommunens idé, ansattes valg

Projekterne, der skal hjælpe de overvægtige ansatte, er en rigtig god idé, mener Bent Brodersen, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune. Ansvaret for de ansattes helbred har kommunen bestemt del i, men det betyder ikke, at kommunen skal fortælle de ansatte hvordan de skal leve, det er deres eget valg, forklarer han.

Det er vigtigt, at kommunen ikke griber ind i de ansattes privatliv, men at vi giver nogle redskaber, som medarbejderne frivilligt kan tage og bruge,” siger Bent Brodersen.

Han bakkes op af Erik Fabrin, næstformand i Kommunernes Landsforening, der gør det klart i en artikel på Avisen.dk, at projektdeltagelsen er frivillig, og at kommunerne skal være bevidste om, at de er rykket tættere på den ansattes privatsfære end før.

Der skal mere end et kursus til

Projekterne mødes dog også af en smule skepsis. Torben Jørgensen, der er professor og chef ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden, tvivler på udbyttet af projekterne:

Det er ment omsorgsfuldt, men man kan diskutere, om kommunernes isolerede projekter er pengene værd. Hvis en kommune spurgte mig, ville jeg råde den til at bruge kræfterne på at skabe en sund kultur i hele kommunen,” siger han til Avisen.dk.

Den tanke er Bent Brodersen delvist enig i. Han mener ikke, at det ene udelukker det andet, men istedet skal de to idéer bruges sammen. Der skal en ændring i sundhedskulturen til. Og den skal bakkes op af de redskaber kommunen kan tilbyde de ansatte.

Som eksempel henviser han til sundhedsugen i uge 17, som er et af kommunens tiltag, der skal få alle borgere og virksomheder med på vognen. Men slår også fast, at sundhedsugen ikke alene kan magte opgaven. Det er her kommunernes konkrete projekter skal komme ind i billedet.